© 2022 All rights reserved by Det Gode Liv ApS.
Cvr: 39015218
Serviceloven §
Serviceloven § 110
Boformer efter servicelovens § 110.
Ifølge servicelovens § 110 skal Kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.
Optagelse i boformer kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Statistikken omfatter de egentlige botilbud, der drives af regionen eller kommunen samt selvejende og private botilbud, der drives efter overenskomst eller aftale med regionen eller kommunen.
Statistikken indeholder døgnophold, hvor brugeren har tilbud om ophold hele døgnet. Det omfatter egentlige døgntilbud i § 110-boformer, hvor der er døgnbemanding, ophold i udflytterboliger samt pladser på afrusningsafsnit (sygeafdeling) i tilknytning til boformen.
Natophold, hvor udskrivningen sker i det efterfølgende døgn, sidestilles med døgnophold. Boformer efter § 110 i Danmark omfatter forsorgshjem, herberger, krisecentre (dog ikke krisecentre for voldsramte kvinder), familieinstitutioner, mv.
Definition af hjemløshed
Som borger i hjemløshed regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige bo-alternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som borgere i hjemløshed regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat.
Grundlæggende regnes en person som borger i hjemløshed, hvis han eller hun befinder sig i en eller flere af følgende situationer:
- Personer, der mangler tag over hovedet den kommende nat. Herunder regnes personer som overnatter på gaden, i en trappeopgang, i et skur eller lignende.
- Personer, der overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning.
- Personer, der overnatter på et akut/midlertidigt botilbud, som fx herberger eller forsorgshjem.
- Personer, der opholder sig på hotel, vandrehjem eller lignende på grund af hjemløshed.
- Personer, der bor midlertidigt og uden kontrakt hos venner/bekendte eller familie.
- Personer, der bor i midlertidig udslusningsbolig eller lignende uden permanent kontrakt.
- Personer under kriminalforsorgen, der står for at skulle løslades inden for 1 måned, uden at der er iværksat en boligløsning.
- Personer indlagt på hospital eller på behandlingshjem, der står for at skulle udskrives inden for 1 måned, uden at der er iværksat en boligløsning.
Borgere i funktionel hejmløshed
Borgere i funktionel hjemløshed er personer, der befinder sig i hjemløshedens grænseområde, fordi de oftest har en bolig. Det er personer, som sover på gaden eller overnatter på herberger, forsorgshjem, natvarmestuer, hos venner etc.
De har en bolig – men en bolig de i kortere eller længere perioder ikke magter at benytte. I de perioder, hvor borgere i funktionelt hjemløshed ikke opholder sig i egen bolig men på gaden eller overnatter på natvarmestuer, forsorgshjem eller herberger etc., tælles de med i hjemløshedsstatistikken.
Gruppen af borgere i funktionel hjemløshed har typisk de samme komplekse sociale og psykiske problemstillinger som øvrige borgere i hjemløshed.
Optagelse på § 110 boformer
Optagelse kan ske ved direkte personlig henvendelse – det såkaldte selvmøderprincip – eller ved henvisning fra offentlige myndigheder eller forvaltningsgrene, herunder også andre tilsvarende boformer, selvom de ligger uden for kommunens eller regionens geografiske område.
Det er lederen af boformen, der beslutter, om optagelse kan finde sted. Det er generelt en forudsætning, at andre hjælpemuligheder skal være udtømt forud for et egentligt ophold i en boform. Som udgangspunkt er § 110-boformerne ikke berettiget til at afvise nogen på grund af pladsmangel, medmindre der kan tilbydes anden passende hjælp, herunder optagelse i en anden boform efter § 110.
Ved optagelsen bør opmærksomheden rettes mod, om der er behov for særlig behandlingsmæssig støtte eller mere omfattende hjælp i en periode, fx hvis der er alvorlige problemer på grund af et alkohol- eller stofmisbrug, en psykisk lidelse eller andet.
Ved indskrivningen vil der sædvanligvis blive udarbejdet en plan for opholdet (opholdsplan), hvori der i dialog med beboeren opstilles mål for, hvad der skal ske i løbet af opholdet på boformen, og hvilken støtte boformen kan tilbyde for at nå målet. Opholdsplanen vil kunne indgå i handleplanerne, som kommunerne har ansvar for at tilbyde og udarbejde.